Tandprotese

Tandprotese – få smilet og glæden tilbage

Er du ked af dit smil, fordi du mangler en eller flere tænder? Så kan det være, at en tandprotese er løsningen. Hos TandlægeCentret i Silkeborg er vi klar til at rådgive dig om de bedste tandproteser til dine behov.

Vi tilbyder flere forskellige typer af tandproteser, der tilpasses til lige præcis dig. Fælles for dem alle er, at de er skræddersyet til dig, de er sikre i brug og er nemme for dig at håndtere. 

Der er forskel på tandproteser: Her er dine muligheder

Når det kommer til tandproteser, findes der forskellige typer – og det er meget forskelligt, hvilken der passer bedst til dig. Når du besøger os i klinikken, tager vi en snak om din situation og dine tænder, og sammen finder vi frem til den tandprotese, der matcher dig og dine behov bedst.

De mest populære tandproteser:

  • En helprotese er måske det, du forbinder med et gebis. det er en protese, der erstatter alle tænder i over- og/eller undermund.
  • En delprotese erstatter en eller flere tænder, og modsat helprotesen hæftes den på dine egne tænder. Den delvise tandprotese er altså til dig, der måske kun mangler nogle af dine tænder – og bliver det nødvendigt, kan protesen udvides.
  • Fastsiddende tandprotese (tryklåsprotese) En fastsiddende tandprotese sættes fast i munden ved hjælp at små tryklåse, der sættes på tandimplantater – og det betyder, at du på ingen måde kan risikere, at din protese ryger af, når du taler eller spiser.

Den fastsiddende tandprotese er nok et af de mest populære valg, men fordi indsatsen er større, er prisen det også – til gengæld risikerer du aldrig, at din protese løsner sig.

Fælles for alle vores tandproteser er, at de er lavet 100% efter din mund og dine tænder – en protese skal nemlig sidde godt, og at lave en god protese er et helt håndværk i sig selv. Derfor gør vi meget ud af hele processen – lige fra afklaring med dig til støbning af din nye tandprotese.

Er protese tænder og gebis det samme?

Kunstige tænder, gebis, tandprotese – kært barn har mange navne, for der er faktisk tale om den samme ting. Gebis og kunstige tænder er simpelthen bare andre ord for tandprotese.

Men hvad er en protese til tænder egentlig?

En tandprotese er en kunstig erstatning, du kan få, når du mangler en eller flere tænder – noget, som er helt naturligt og almindeligt, da de færreste mennesker kan bevare deres naturlige tænder igennem hele livet.

I dag findes der mange forskellige varianter af tandproteser, og kunstige tænder behøver ikke kun at være “det klassiske” gebis, du måske frygter. Der er nemlig sket meget med udviklingen af proteser igennem de sidste mange år, og i dag kan du få sikre og ikke mindst naturligt udseende proteser, der kan give dig smilet og glæden igen.

Vi vil altid gerne bevare så mange af dine naturlige tænder som muligt, da tandprotesen bliver mere behagelig og det samtidig er nemmere at holde protesen på plads, når den har noget at hæfte på.

Uanset hvad dine ønsker og behov er, gør vi vores bedste for at møde dig i dem.

Tandproteser priser: Hvad koster en tandprotese?

Er du nysgerrig på, hvordan tandproteser priser ligger? Der er stor forskel på priserne, når det kommer til tandproteser. Den billigste tandprotese er den delprotese, da den kræver det mindste indgreb, mens en tryklåsprotese er den dyreste, da det kræver en mindre operation at hæfte tryklåse og implantater – men du skal altid huske på, at den billigste tandprotese i sidste ende er den, du bliver gladest for.

Derfor tager vi altid gerne en snak med dig om dine muligheder, når det kommer til tandprotese priser. Prisen afhænger nemlig både af dine behov, dine tænder og selvfølgelig også dine ønsker.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram